Person og varevogneDækFælgeOlieTilbehør til dækTeknisk InfoProduktnyhederLastvogne og busserLandbrug, have/parkIndustriSalgs og leveringsbetingelser

Nexen og USA’s ledende drifting serie indgår aftale for 2016-2017





Nexen Tire vil være yderst synlig i sæsonerne 2016 og 2017, da de har indgået sponsoraftale med Formula Drift i USA samt direkte med de norske kørere Fredric Aasbø, Ken Gushi og Tanner Foust.


Fredric Aasbø er ikke en hvem som helst, idet han blev verdensmester i Formula Drift i 2015, og hans 2 kollegaer har også deltaget i flere år på højt plan.


De skal køre på Nexen Tires N’Fera SUR4 dæk og skal derved vise omverdenen, at Nexen står for effektive køreegenskaber og greb. I denne racing form er det ideelt at vise, hvad Nexen kan og hvor langt de er kommet med at forfine deres teknologi. Deres indgåede aftale som OE-leverandør til Porsche beviser ligeledes deres store fremgang.

 



Samarbejdet med Formula Drift er en del af Nexen Tires nye strategi inden for motorsport.


Deres nye N’Fera SUR4 dæk er et ekstremt UHP-dæk (Ultra High Performance) udviklet til konkurrencekørsel - dog kun til det amerikanske marked. Dækket har optimal greb og feedback, og yder på et højt niveau under ekstreme forhold. Foreløbig er der 20 dimensioner af N’Fera SUR4 tilgængelig.


Nexen Tire vil via det nye samarbejde med Formula Drift opnå en forøget eksponering i USA, da de blandt andet via CBS Sports vil nå ud til 10 millioner husholdninger. I det hele taget har Nexen Tire styrket deres synlighed i flere sportssammenhænge i den senere tid, eksempelvis via sponsoraftale med Major League Baseball (MLB), med Mercedes Cup i 2015 og 2016 samt sponsoraftale med fodboldklubben Manchester City.




Nexen Tire er grundlagt i 1942 og er en global dækproducent med hovedkontor i Yangsan og Seoul i Sydkorea.

Virksomheden er en af de hurtigst voksende dækproducenter i verdenen med 491 forhandlere i 141 lande (juli 2015).

I dag har Nexen Tire tre fabrikker – to i Sydkorea og en i Kina. En ny fabrik vil stå klar i Zatec i Tjekkiet i 2018. 

De producerer dæk til personbiler, SUV og lette lastbiler med avanceret teknologi og vægt på design. Virksomheden fokuserer også på UHP-dæk og leverer dæk til originalmontering til en række bilproducenter verden over – blandt andet Porsche.

I 2014 modtog Nexen som den første dækproducent i verden flere designpriser.




NDI Danmark A/S | Merkurvej 7 | 6650 Brørup | Tlf: 76151000